Elefanter i sorg: En særlig historie

Lawrence Anthony (også kaldet elefanthviskeren) døde i 2012. Da skete der noget ganske usædvanligt. 2 dage efter døden kom 31 elefanter til hans bolig, hvor han lå død.

Anført af deres moderelefant kom de langsomt i en lang række fra deres bosted 20 km væk. De blev der i to dage i stilhed.Derefter vandrede de hjemad igen.

Afdødes kone var dybt berørt. I 3 år havde dyrene ikke været ved stedet. Det var klart for hende, at elefanterne, hvis liv afdøde havde reddet, kom for at ære ham i døden.

Sludder vil mange nok tænke.
Men kombineret med, hvad Steiner fortæller, bliver det forståeligt. Vi har hver især et jeg inde i os. Dette er dog kun en ringe del af vores totale jeg. Dyrene har også et jeg, men det er et fælles jeg udenfor deres krop.

Steiner sagde, at sådanne dyr som elefanten har et fælles jeg for alle elefanter (af den art elefanter vel?). Disse dyrearts-jeg’er er langt , langt klogere end vores nu inkarnerede jeg-del inde i os. Det er elefanternes store jeg, der førte flokken hen for at ære afdøde, for at takke ham.

Kilde: Das Goetheanum 2014-49