REAKTIONER HOS DYR, PLANTER & TRÆER I STRÅLINGSFELTER

Når man går en tur gennem skoven eller gennem stuerne derhjemme, kan man ikke undgå at bemærke planternes vækst. Man kan betragte træerne, buskene og urterne og her kan man gøre mange interessante opdagelser. Jeg vil med denne artikel, prøve at skærpe dit blik for alle de små ting, opsigtsvækkende ting se du bare selv!

Mange forskere har gennem tiderne beskæftiget sig med planter og dyr i forbindelse med forstyrrelses zoner bl. a. von Pohl.

Jeg har brugt foråret og sommeren til disse iagttagelser for at få afprøvet, om de teorier jeg har hørt og læst om, nu også passede. Mit værktøj er Kunststof rute, Lecher antenne og pendul.

Hartmann gitteret benævner jeg globalgitteret, Curry gitteret - diagonalgitteret endelig nævnes også det 3 gitter eller Lyngitteret det løber i samme retning som diagonalgitteret og parallelt med dette.

Dyr i naturen er mobile, de kan frit udsøge sig de zoner som de gerne vil opholde og hvile sig på. Planter er bundet til voksestedet, de må indrette sig efter strålingen på det sted, hvor de vokser. Ikke alle planter er følsomme for skadelig stråling fx Græs, Løvetand, Kamille etc.

Falder frø fra strålingsfølsomme planter på de zoner som er gode for deres vækst, spirer frøene godt og planterne får en god vækst. Falder frøene på forstyrrelseszoner bliver planterne let forkrøblede, eller planterne dør, hvis frøene overhovedet spirer.

NU TIL DET FØRSTE EMNE DYR.
Dyr som står på stald, har det ofte meget hårdt, når der går en forstyrrelseszone gennem deres stald. Køer som står bundet i stalden, står ofte på en forstyrrelseszone, de giver mindre mælk og kaster tit deres kalve når de er drægtige. Heste der står i bokse udvikler tit forskellige sygdomme fx. gigt. Flytter man dyrene, bliver de hurtigt sunde og raske. Diagonalgitternettet normale zoner, højrepolariserede med en intensitet under 8 er specielt gode.

DET GÆLDER BÅDE FOR DYR OG MENNESKER.

VILDTTVEKSLER
Som man kan se i skoven, løber altid på kanten af en vandåre. Her er bevoksningen dårlig, idet kanten af vandårer i høj grad er ødelæggende og forstyrrende for planternes vækst. Buskadset er åbent, dyrene kan let gøre omkring hvis der er fare på færde. De benytter disse veje som flugtveje. Vildtet lejrer sig gerne ved disse vildtveksler, opstår der fare, kan det hurtigt benytte flugtvejen. Disse pladser hvor vildtet lejrer sig ligger altid på gode zoner.

RÆV, GRÆVLING, KANINER etc.
Bygger deres huler på krydsninger af diagonalgitteret, højre polariseret. På spadsereture om sommeren ser vi mange gange myggesværme nogle kalder det også for myggespejl. Vi kan være sikre på, at under dette myggespejl findes der vand. Forstyrrelzonerne fortsætter jo videre opad og tit ser man myggespejlet som en hel flade eller søjle. Så kan man være sikker på at derunder findes der et vandårekryds.

HUNDE
Søger altid normale zoner på diagonalnettet, højre polariserede, som hvilested. Det er også et godt sted for mennesker at opholde sig. Man siger: "Et menneske, der sover på en højrepolariseret normal diagonallinie, intensitet 5-7, kan blive 100 år gammel."

KATTE
Søger det 3 gitter højrepolariseret, på fig. 1 har en kattemor med tre killinger lagt sig til hvile på det 3 gitternet. Moderen på krydsninqspunktet.

MYRER
Søger vandåre krydsninger. Myresyre er et godt middel mod Rheumatisme og Rheumatisme kan man få når man sover på en vandåre. Myrevejene løber som regel på vandlinierne. Jeg har gennem længere tid iagttaget en myretue for de små røde skovmyrer. Den forbliver stadig på det samme sted. Myretuen er bygget på en vandåre, over tuen løber en jordforkastningslinie, venstrepolariseret som forstærker strålingen. Der løber også en linie fra Globalgitteret, højre polariseret over tuen. Det ser åbenbart ud som om den forstærkede stråling fra vandåren er livsnødvendig for myrerne.

FUGLE
Lægger altid deres reder på normale zoner af Diagonalgitteret, højrepolariseret. Fugle- og stærekasser på venstrepolariserede zoner forbliver tomme og bliver ikke anvendt til redebygning.

UGLER
Ruger kun i kirketårne (Slørugler fx) som er bygget på en højrepolariseret krydsning af Diagonalnettet. Sløruglerne er i fare for at uddø og må beskyttes. Når Ornitologerne vil gøre det hjemligt for dem, vælger de tårne, hvor man tidligere har observeret at Slørugler holder til. Her opstiller man så specielt byggede redekasser til dem for at få dem til at lægge æg og ruge.

STORKE
Bygger kun reder på steder som skorstene og på tage etc., med brede zoner af diagonalnettet højrepolariseret.

BIER
Bistader skal altid stilles direkte ovenpå centerlinien af en vandåre, højrepolariseret. Stilles staderne på kanten af en vandåre, bliver boet forstyrret og bierne forsvinder eller dør ud. I Tyskland har man lavet et forsøg. Et bifolk blev anbragt i en udhulet træstamme og i 2 år stillet på kanten af en vandåre. Bierne udviklede sig normalt, men døde ud om efteråret. Træstammen blev nu stillet midt i vandåren. Det nye folk blev i stammen, overvintrede godt og fungerer nu fint på tredie år. Stiller man et bistade på venstrepolariserede zoner, bliver bierne syge. Bigift er godt for Rheumatisme, bierne producerer også Propolis, et bivoks, et naturligt Antibiotikum uden bivirkninger. I østbloklandene bruges det medicinsk, i Danmark er det noget upåagtet. Bierne har været på Jorden i 30 mill. år og har ikke forandret sig anatomisk.

PLANTER

HÆKKE OMKRING HUSE OG HAVER
Udviser tit 10 - 20 cm brede vækstforstyrrelser, det viser sig som åbne steder. Her skærer kanten af en vandåre igennem og har ødelagt væksten.

HVID STENKLØVER (melilotus albus). Her fandt jeg et meget flot eksemplar. Det var forbavsende at denne Hvid Stenkløver står med to meget kraftige buketter. Den voksede på diagonalgitteret, højrepolariseret i en krydsning af det 3. gitter venstrepolariseret.

KÆMPEBJØRNEKLO. (heradium montagazzianurn) også kaldet Herkulesurt. Bjørneklo er kendt af biavlerne, den plantes nogle gange ved bigårdene fordi den giver meget nektar. Det eksemplar jeg fandt var ca. 4 m høj og diameteren på de øverste skærme ca. 1,40 m. Roden overvintrer fint og driver i foråret armtykke skud frem. Te lavet af Bjørnekloens frø er et gammelt meget brugt middel, der styrker den seksuelle formåen. Denne specielt store og gode vækst, kan planten takke en krydsning af to højrepolariserede zoner på diagonalnettet, som den vokser på.

PRIKBLADET PERIKUM. (hyperikum perforatum) også kaldet tonika for nerverne og Johannesurt.
Den helsebringende virkning på Gynækologiske sygdomme er fastslået i udlandet. Man benævnte den i gammel tid "Maria sengestrøelse". Når en kvinde nedkom med et barn, lagde man en buket at urten i madrassen eller hovedpuden, så skulle Mor og Barn forblive sunde. Perikum indeholder et farmakologisk stof, Hypericin som kan gøre mennesker overfølsomme over for sollys, når urten indtages i ekstraordinært store mængder. Perikum kan udtrækkes i spiritus og give en dejlig kryddersnaps og med den smule sol vi har i Danmark kan vi roligt nyde denne skønne helsebringende drik. Perikumolie er mørkerød. Man kan udtrække blomster og sunde blade i olivenolie i et glas som stilles i solen et par måneder. Denne olie virker beroligende på nerverne og fjerner let nervesmerter. Olien er også fortrinlig tilsat et varmt fodbad, når man har målt meget jordstråling. Stiller man olien på en højrepolariseret zone af diagonalnettet, får den en behagelig lugt og kan holde sig aktiv i virkningen i 4 år ellers kun 2 år. Perikum er en sårurt og virker godt på sår, brandsår, solskoldning. Den vokser specielt godt på diagonalgitteret, højrepolariseret også i forbindelse med en krydsende vandåre

MORGENFRUE
(Calendula offizinalis)Er en vidunderblomst. Bruges i udlandet mod hjertesygdomme og mod bekæmpelse af Kræftsygdomme. Er meget værdifuld som sårhealingsmiddel. Morgenfrue vokser godt på diagonalgitternettet højrepolariseret. Blomsternes medicinske virkning bliver bedre når de tørres i fuld sol i mindst 2 dage. Man skærer blomsterhovederne af, lader den tørre lidt og nipper så kronbladene af, kun disse anvendes.

BRÆNDENÆLDE
(urtica dioica)Den store brændenælde, vokser fornemt på store brede arealer over overfladevand. Brændenælde er et fortrinligt blodrensningsmiddel, nydes som the, saft eller salat af nye skud om foråret. Fra gammel tid en vigtig ernæringsplante på grund af sit store indhold af blandt andet C-vitamin og jern. Brændenælder i kompostbunken aktiverer omsætningen af komposten. Afkog af brændenælde som sprøjtemiddel for fx lus på roser osv., osv.

HJULKRONE
(Borago officinalis)Virker hjertestyrkende og er god at bruge mod sygdomme i urinvejene, regulerer stofskiftet og virker positivt på åndedrætsorganerne. Et koldtvandsudtræk er fortrinligt mod hududslet. Hjulkrone er ved at være en sjælden plante i Danmark og bliver normalt 50 cm. høj, jeg fandt et ekskemplar der voksede på en højrepolariseret normalzone af diagonalnettet med en krydsning af en linie fra globalnettet, højrepolariseret, planten var ca. 1 meter høj.

HVIDKLØVER
(Trifoleum repens)Vokser ikke på en vandåre. Lejlighedsvis kan man på en mark med hvidkløver se en linie hvor der ikke vokser hvidkløver efter et mellemrum er så beoksning igen, da drejer det sig om en vandåre som kløveren flygter fra. Blomster af hvidkløver blev tidligere i folkemedicinen anvendt som blodrensnings the.

BLINDE KILDER OG SKAKTER
Kan man som regel kende på cirkelformede bevoksninger. Her vokser ofte forskellige skræppearter særdeles godt. Ved skakter stytter vandet fra den underjordiske vandåre dybt ned, ved underjordiske blinde kilder trykkes vandet højere op i undergrunden hvor den så løber videre i en anden dybde. Er det en højrepolariseret vandåre, er det et særdeles godt sted at opholde sig, da strålingen har en fordelagtig virkning på mennesker og dyr.

TRÆER.

FRUGTTRÆER
Er meget følsomme overfor forstyrrelseszoner. Træerne drejer sig til højre i væksten når de vokser på en højrepolariseret zone. Vokser de på kanten af en vandåre bliver væksten skrå, væk fra vandet. Frugttræer vokser specielt godt på vandårer hvor polariseringen er lineær (neutral) og giver meget saftige og velsmagende frugter.

BØG, ELM OG BIRK
Har stor overfølsomhed for forstyrrelseszoner. Når de vokser nær en vandåre hvor der er horisontal stråling danner de kræftagtige vækster på stammen. Ved lave intensiteter flade og knudrede, ved høje med grenagtige vækster fra knuderne, de ligner koste deraf udtrykket "Heksekoste”.

LIND
Er fra gammel tid kendt som træet der skaber balance og harmoni imellem himmel og jord. I gammel tid plantede man på gårdene en Lind uden for nygiftes soveværelse, dette skulle ifølge folkemunde give lykke og harmoni. Lind har samme overfølsomhed over for forstyrrelseszoner og udvikler også kræftagtige gevækster. Lind er plantet ved de fleste gamle kirker. Omkring Klosterkirken i Horsens er plantet ca. 25 træer, de står langs kanten af vandårer og er fyldt med gevækster. Træerne er ca. 200 år gamle, og ifølge oplysninger fra gartneren er der plantet nye træer gennem tiderne på de samme steder. Træerne står med andre ord på de samme steder, hvor munkene for ca. 800 år siden plantede de første.

KASTANIE
Vokser særdeles godt på en vandåre. Jeg har målt ved flere gamle og store kastanietræer plantet ved gamle kirker disse træer står altid midt i vandåren og vandåren er altid venstre polariseret. Før træet og i det videre løb er den højre polariseret. Træet har åbenbart en evne til at forvandle vandårens polarisation, efter et løb på ca. 150 m bliver vandåren igen venstre polariseret. De gamle kirkebyggere må formode at have haft en viden om dette træs fortrinlige afskærmende funktion.

NÅLETRÆER
Er meget overfølsanme for forstyrrelseszoner. Når de vokser på kanten af en vandåre går de tit ud og står tørre og visne. Hvis man ser et sådant udgået træ i skoven og man prøver at sigte efter det næste og det næste udgåede, vil man ofte se et bølgeformet forløb. Måler man, er der en vandåre, som jo sjældent har et lige forløb.

AFSLUTNING
Urter med sårhealende effekter vokser altid godt på højrepolariserede linier af diagonalnettet som fx Prikbladet perikum, Morgenfrue, Ærenpris osv.

Stueplanter i hjemmet bør man altid stille på en højrepolariseret linie fra diagonalnettet så får man en god vækst.

Stueplanter fra det sydlige udland sender dårlig stråling ud. Det er fx ikke godt at sove til middag under en stuepalme eller et gummitræ, man kan let i nærheden af sådanne planter redde sig en hovedpine.

Der er endnu meget at forske over reaktioner for planter, dyr og træer på forstyrrelseszoner, men med vore jordstrålingsmålinger har vi et godt middel til at erkende den vidunderlige egenart af vor natur og til bedre forståelse af vore naturlige angivelser.

Ideen til denne undersøgelse stammer fra en atikel i tidsskriftet ATR, en særlig tak til Fr. Helga Groos og Dr. Heinz Waldhof for mange frugtbare diskussioner omkring dette emne.

Jørn Nielsen, Horsens