|
Nogle russiske forskere oplyser på internettet, at
man i Rusland, men også andre steder i verden, i årtier har arbejdet
med en stråling, der udgår fra elementarpartikel til himmellegemer".
Et roterende emne skaber et såkaldt torsionsfeld (torsion, engelsk =
snoning, vridning). Har emnet udover rotationen en tillige bevægelse
(vibration eller banebevægelse) så opstår torsionsbølger – stråling.
Det største problem var at finde et teknisk
instrument til at påvise denne stråling, der af psykisk følsomme
personer kan fornemmes på forskellig måde, som fx varme eller kulde,
men også ses som aura (Kirlianfotografi fungerer på torsion). Andre
længe kendte men videnskabelig betvivlede eller uforståelige
signaler, som telepati eller vandfinding med håndholdte redskaber,
kort sagt parapsykologiske effekter, henregnes af de russiske
forskere til torsion.
Efter at russerne fandt ud af, at den elektriske
modstand i en wolframtråd (der findes andre påvisningsmetoder)
ændres af torsionsstråling, gjorde man blandt andet. nogle
opsigtvækkende astronomiske opdagelser.
Retter man en stjernekikkert på et fjernt
himmellegeme, så vil lyset træffe øjet på et tidspunkt, hvor
stjernen allerede har bevæget sig, længere frem i sin bane. Retter
man nu torisionsdetektoren på den beregnede rigtige stjerneposition,
så vil den indfaldende torsionsstråling måles kraftigst på dette
sted!
Torsionsstråling er efter dette mange millioner
gange hurtigere en lyset!
Besynderlig nok vil en position med samme
sigtevinkel som mellem lys og torsionsindfald fremefter, også give
et mærkbar signal og man har gentaget disse målinger mange gange, da
man ikke forstår hvorfor stjernen tilsyneladende afgiver et
"fremtidssignal”!
Strålingen gennemtrænger alt (lignende tyngdekraft)
og kan kun til en vis grad reflekteres af aluminium, samt afskærmes
med særlig behandlet plast (polyethylen).
Diverse geometriske former som cylindre, koner og
pyramider med mere udsender torsion i forstærket form og dette har
man benyttet sig af ved bygning af torsionssendere, der ved hjælp af
hurtige frekvenser (11 GHz) kan have kraftig biologisk virkning.
Også ting i naturen fx en tom bitavle kan på nogle
mennesker udløse biologiske effekter, såsom utilpashed, fornemmelsen
af at falde eller flyve.
Vedlagte tegning viser en sender, der fx. indeholder
en levende and!! Modtageren er udformet som bur for fx en høne og
efter flere dages bestråling kommer hønen til at 1igne anden, fx får
den svømmehud mellem tæerne!
Efter dette chokerende indslag kan der tilføjes, at
de russiske forfattere sammenligner torsion med mange af de
fænomener, som diverse alternative forskere benævner deres ifølge
lærebogen ukendte kræfter: Reich kaldte det "orgon", Veinik "chronal
felt”, Nieper "tyngdefeltenergi"' Brown "elektrogravitation" "rumkvantestråling"
(Jeg tilføjer Crane og andre gav det navne som jordstråling, tomme
bølger, pseudomagnetisme, mitogenisk stråling, den 5. kraft,
antigravitation, fri energi m.m. Man har længe vist, at
cirkulært-polariserede laserstråler tiltrækker eller frastøder
hinanden, alt efter om rotationen er i samme retning (tiltrækning)
eller modsat (frastødning). Iagtagelsen kolliderede dog med kvante
elektrodynamisk viden og kunne ikke forklares.
Der gøres også rede for hvorfor nogle (fx mig, se
d.n.50) ikke kunne måle den vægtforskel, som nogle japanske forskere
demonstrerede med gyroskoper. Ifølge russerne skal snurretoppen
foruden rotationen også påføres en tillige bevægelse fx en
vibration!
Lige så interessant (også for mig) er oplysningen
om, at permanente magneter indeholder et torsionsfelt.
Da også høje elektriske spændinger kan skabe
kraftige torsionsfelter, mener man, at Nikola Tesla var den første
forsker, der arbejdede med torsion. Desuden nævnes De La Warr,
skaberen af det engelske institut og opfinderen af de efter ham
opkalde alternative diagnose og fjernhealingsapparater (der findes
også i Danmark).
Endelig nævnes de kendte forsøg, hvor to levende
cellekulturer, hvoraf kun den ene er inficeret, hver for sig bliver
lufttæt indkapslet. De har kun optisk kontakt via et glas eller
kvartsvindue. Efter nogen tid inficeres den raske kultur - hidtil
formodet via lyset. Denne effekt kan under særlige omstændigheder
også frembringes uden synlig kontakt det vil sige ved
metalindkapsling.
Artiklen er hovedsagelig en fri gengivelse af disse
artikler fra Internettet
-
http://www.amasci.com/freenrg/tors/doc17.html
-
http://www.amasci.com/freenrg/tors/tors3.html
-
http://www.amasci.com/freenrg/tors/doc15.html
-
http://www.amasci.com/freenrg/tors/tors24.html
samt en 5. artikel uddyber emnet med beskrivelser af
beregningsmetoder og sendere. Alle artikler er ledsaget af mange
kildehenvisninger. |