Vandårer.


 
I naturen er der liv, energi og farver over jordoverfladen. Skove og marker breder sig ud over terrænet. Solen skinner og bringer positiv energi. Vand strømmer gennem floder, til søer, gennem åer og bække på vej mod det store vand, havet. På jordoverfladen findes der naturlige kilder, hvor vandet der strømmer ud af jorden har sin oprindelse inde i jorden. Ved kilden kan man få sin tørst slukket, sådan har det altid været, vandet er rent, fyldt med mineraler bundet til positive ioner. Ved disse ilder har mennesket altid fundet hvile, slukket sin tørst og ifølge historien også i mange tilfælde oplevet mirakler ske. Sygdom er blevet helbredt og sår blevet lægt. Menneskene er vendt tilbage fra besøget ved kilden styrket fysisk og åndeligt. Nogle steder på kloden er vandet fra kilderne varmt, de kilder hvor vandets temperatur er passende, henter menneskene ny energi ved at bade sig i kilden.

Under jordens overflade findes der også energi, næring og liv. Det underjordiske liv har stor betydning for livet på jordens overflade. Træer og planter henter næring her til at vokse, jorden giver liv. De underjordiske energier er mægtige kræfter, der styrer det overjordiske liv. Som på overfladen kan der være roligt inde i jorden, ind imellem strides de enorme kræfter, der kommer jordskælv, vulkanudbrud og andre naturkatastrofer. Jorden tager liv, men giver også liv.

Under jordoverfladen findes der ligesom på jordoverfladen et netværk af strømmende vand. Dette primære vandsystem er oprindeligt damp der opstår dybt inde i jorden. Dampen tvinges opad under et stort tryk, og kondenseres på grund af trykket og bliver til vand. Vandet bevæger sig opad gennem lodrette skakter, til det standses af en forhindring, her samler vandet sig i en såkaldt vandlomme. Hvis der i skakten findes revner og sprækker presser det enorme tryk vandet ind i disse revner og sprækker, det flyder videre i tunnelagtige dannelser der oprindeligt er skabt af vandet selv ved strømningen, eller ved jordskælv eller jordforskydninger. Vandet flyder som en underjordisk strøm der under jordens overflade kan strømme over store afstande. Det er en vandåre, det er disse årer man gennem tiden har gravet eller boret sig ned til for at få rent drikkevand. Primære vandårer er en ren underjordisk cyklus og er derfor ikke påvirket af tørke.

Primært vand må ikke forveksles med Grundvand som er en del af en cyklus der foregår over jordens overflade som involverer regn, skyformationer, havet og det underjordiske vandspejl.

Mange dyr bliver ikke bare påvirket af vand linierne men kan instinktivt opfatte og udnytte dem, nogle dyr skyr dem og andre tiltrækkes af dem. Vi mennesker bliver også påvirket, men på en mindre naturlig måde. For at finde dem er det nødvendigt at bruge kunstige hjælpemidler for at kunne påvise dem. Ved at benytte en ønskekvist, målepinde, pendul eller andre værktøjer som i hænderne på en person der forstår at bruge dem, kan anvendes til at påvise en vandåre. På grund af en muskelreaktion forårsaget af en næsten umærkelig refleksbevægelse i armene og hænderne der får kvisten eller pendulet til at bevæge sig, indikerer at her findes en vandåre.

HVORDAN FØLES ENERGIEN FRA EN VANDÅRE.
Når vand flyder som en underjordisk strøm, skaber det et svagt elektromagnetisk felt lodret ovenover vandåren, intet kan standse dette felt det trænger op gennem bygninger og kan påvises på øverste etage i et højhus. Dette lodrette plane felt, som består af elektromagnetisk energi, påvirker mennesker fysisk, mentalt og spirituelt. Indtil dato er der ingen videnskabelig forklaring på dette naturlige magnetfelt, men der kan måles bølger på mange forskellige frekvenser over en sådan zone.

Magnetfeltet over en vandåre består af en hovedzone og to randzoner. Udenfor hovedzonen kan man på andre bølgelængder måle nogle smalle zoner, der forløber parallelt med hovedzonen og som stammer fra den samme vandåre. Disse zoner er betydningsløse fordi de har ingen skadelige virkninger, men hvis man ikke ved hvad det er man måler kan de være årsag til at der anvises en forkert plads til sengen.

Den få cm brede centralzone, er den zone der skal undgås fordi den har skadelige virkninger på helbredet Udsagn fra flere personer beskriver følelsen af energien, når de står oven på en vandåre som: En varm energi -- en kriblende fornemmelse -- En svag pulserende energi -- en doven energi og en enkelt af personerne følte sig tung i armene.

En ting er at opleve effekten af denne energi når man opholder sig på en vandåre i kortere tid, det er noget helt andet, hvis man har sin seng eller skrivebord stående over en vandåre, eller, hvis et barn sover et sådant sted. En vandåre har tilknyttet et Yin eller et passivt felt. derfor vil ophold over en vandåre have en tendens til at sløve dig og få dig til at føle dig doven eller apatisk. Personer som arbejder ved et skrivebord placeret over en vandåre har tit problemer med at have nok energi til at få arbejdet udført eller til i det hele taget komme i gang med det. Vandårer kan have forskellige negative fysiske eller psykiske effekter når den er forurenet.

Negative vandårer skaber ikke blot et sted med passivitet, men kan være skadelig for det fysiske eller mentale helbred. Negative vandårer anses for at være en af hovedårsagerne til sygdom, deres negative effekter og hvordan man kurerer dem er forklaret nærmere i afsnittet Geopatisk undersøgelse.

I forbindelse med omtalen af vandårer, skal også nævnes jordforkastninger som formentlig er helt uden interesse i Danmark, hvor undergrunden er fast og stabil. Skulle man være heldig at lokalisere en jordforkastning er der ingen skadelige virkninger ved at opholde sig her.

KOSMISKE ENERGILINIER.
Der findes mange forskellige former for kosmiske energilinier, det er umuligt at beskrive dem alle så derfor omtales her tre forskellige typer, der har betydning for helbredet, men også som energigivere.

LEY LINIE SYSTEMET.
Ley linier er en del af jordens energisystem, det består som et uafhængigt kredsløb. Systemet har altid været kendt og respekteret af de forskellige folkeslag op gennem tiden fordi energien der kommer herfra har en evne til at påvirke bevidstheden. Monumenter fra fortiden markerer, at her findes netværket og tjener som en form for vejvisere. Det engelske ord Ley betyder lys og forbinder sig til gamle engelske ord som betyder “en græsgang eller eng der ligger åbent for solen og derfor til tider er badet i lys.” -- Det har en mytologisk forbindelse der beskriver det som en form for kosmiske landeveje, som mennesker rejste på i forhistorisk tid (fx Pilgrimsvejene, Hærvejen etc)

Ley linier og lys er meget tæt forbundet med hinanden. Ley linier er kosmiske kræfter der opstår uden for jorden. De trænger ind i jorden og forlader den igen lodret, på bestemte knudepunkter, de såkaldte kraftcentre. Når Ley linierne trænger ind i jorden fortsætter de til et punkt 240 meter under jordoverfladen. Når de når denne dybde foretager de en retvinklet drejning på 90 grader og bevæger sig som en helt lige linie set fra oven og i en bølgende bevægelse set fra siden, men altid i en dybde af 240 meter i forhold til jordoverfladen. Den gennemsnitlige længde af en ley linie er 30 - 50 km, men længden variere meget og være fra nogle få meter til tusinder af kilometer. Bredden er gennemsnitlig 5 meter, samme bredde som antikkens romerske vej. Den vandrette Ley linie forlader jorden igen ved at dreje 90 grader og passere lige gennem jordens centrum og komme ud igen på den anden side.

Hvordan føles energien fra Ley linier?
På samme måde som ved vandlinier udstrækker der sig et lodret elektromagnetisk felt opad fra Ley linierne. Feltets natur er Yang energi eller energigivende. En person som ligger eller sidder over dette felt i længere tid vil have tendens til at være hyperaktiv. Dette kan naturligvis være en fordel i situationer, hvor det drejer sig om healing eller anden behandling eller hvor ekstra energi kan være gavnlig, men hvis et menneske i forvejen er energisk kan det forårsage en usund tilstand. Og hvis Ley linien er negativ vil de negative aspekter ved tilførslen af ekstra energi manifestere sig som anspændthed, ængstelse og neuroser. Nogle mennesker fortæller at de føler energien fra en Ley linie når de opholder sig ovenpå den, som “energigivende - en svag blød energi - og en person havde svært ved at koncentrere sig og havde en tendens til at “væve” når han talte”

GITTERNETZONER.
Over hele jordens overflade findes der et gitternetsystem af kosmiske energilinier. Da strålingen forløber i både vandret og lodret plan står de som usynlige ca. 20 cm. brede mure. I modsætning til vandårer har disse zoner deres oprindelse over jordens overflade, man kender ikke den fysiske årsag til at disse gitre opstår fordi der ikke er nogen sammenhæng med kendte fysiske forhold. Der gælder dog den antagelse at de dannes p.g.a. en spændingsforskel mellem jorden og det elektrisk ladede lag i 100 km. højde der kaldes Ionosfæren.

Der findes en mangfoldighed af gitternet langt de fleste har ikke skadelige virkninger på helbredet, men der er to systemer som påkalder sig interesse Hartmann og Curry gitteret fordi de er grundigt undersøgt og deres sygdomsfremkaldende virkning ikke kan bestrides. I gitrene findes der mellem de normale zoner, der ikke har skadelige virkninger, nogle karakteristiske dobbeltzoner altid med en bestemt afstand. det er disse zoner der er interessante for på grund af deres skadelige virkning på helbredet er de altid uacceptable på et arbejds- eller sovested.

Hartmann gitteret har fået navn efter den tyske Dr. Med. Ernst Hartmann som var den første der i nyere tid opdagede dette net. Det forløber nord/syd og øst/vest afstanden, mellem de enkelte zoner er ca. 2 1/2 meter. Afstanden mellem dobbeltzonerne er ca. 10 meter, men kan dog godt variere lidt lokalt.

Det elektromagnetiske felt over dobbeltzonerne har en irriterende virkning på organismen, hvis en sådan zone findes under sengen og forløber under hovedpuden har man svært ved at falde i søvn og kan give koncentrationsbesvær og hvis den fx forløber sådan at feltet rammer andre steder på kroppen fx urinblæren er resultatet ufrivillig vandladning. Mange børn har fået deres liv ændret i en positiv retning efter deres seng er blevet flyttet til et neutralt sted. Måske var det på grund af zonernes irriterende virkning at de gamle romere brugte dobbeltzonerne som byggeraster for de vagttårne de byggede langs Rhinen. Så faldt vagtposterne ikke i søvn under nattevagten.

Curry Gitteret har fået navn efter den Tysk/amerikanske læge Dr. Manfred Curry. Det forløber diagonalt på Hartmann gitteret i retningen nordvest/sydøst og nordøst/sydvest. Dobbeltzonerne i dette net der har en afstand på ca. 7 meter har nogenlunde de samme irriterende virkninger som i det andet net. Men det er interessant, at bemærke at de altid lokaliseres som krydsende vandårer på et sted hvor en kræftpatient har sovet gennem længere tid. Derfor anses de som stærkt sygdomsfremkaldende i lighed med vandårer.

De kosmiske energizoners farlighed overdrives ofte vildt, men det må indrømmes at gitternettene er en åbenbaring af et mangesidet naturfænomen -- derfor er det vigtigt at man kan lokalisere de farlige zoner. Det er slet ikke så svært når man anvender fysiske måleinstrumenter som Lecher antennen da den jo måler bølgelængder. I normalzonerne findes der kun en bølgelængde, men i dobbeltzonerne kan man måle flere forskellige bølgelængder, bølger som ikke findes i normalzonerne. Derfor kan de uskadelige zoner med stor sikkerhed udelukkes.
 
 


Retur til Artikelindex