Sådan tænker man livsenergi på en nem måde.


 
Skrevet af Volker Ritters, Hamborg. Oversat af Imoa Berger Nielsen.

På sin forskningsrejse igennem Sverige lærte forfatteren, hvordan han ved en ret enkel metode kunne ”tanke energi”. Han blev så begejstret, at han sidste sommer viste metoden til redaktionen på Raum & Zeit, og de bad ham om at give den videre til læserne. Denne enkle måde at oplade livsenergi på er let at lære for enhver og er praktisk i hverdagen f.eks. til længere bilkørsel, store åndelige anstrengelser eller helt enkelt træthedsymptomer. Det samme gælder for ”afladning”, når man har overenergi eller er for ophidset. Her følger vejledningen:

I august 1995 var jeg i Sydsverige og havde fulgt linien Bodensee-Rügen videre i dens forlængelse mod nor som beskrevet i min artikel ”de Altmark – en genopretningsplads” (eine dombauhütte) i Raum & Zeit Nr. 77. Her indtraf så flere heldige begivenheder:

Hos fra Lisa-Maria Staeves-Berglund (Kivik, Sverige) lærte jeg den kendte svenske geomant Bo Israelsson (ingeniør i Staffanstrop, Sverige) at kende. Fru Lisa-Maria Staeves-Berglund arrangerede koncerter i sit ”Melby-atelie”, arrangerede malekurser efter Rudolf Steiner tanken og tilbød kongresrum. Bo Israelsson pendulerede over et landkort og fandt den forlængelse, som han ledte efter. Den kom fra Rügen øst for Kåseberga (med stensætningen Ales stenar) og nåede den sydøstlige spids af det sydsvenske land og forlod landet igen ved Vitemölla (det nordlige Kivik). Hans ven Hans Christian Steiner (Tryde, Sverige), som var specialist på dette område, bekræftede det. Ley-linien var også ukendt for ham.

I landskabet var der en ca. 100 m (!) bred Ley-linie, som kunne bevises ved opmålinger. Det var som at se grænsen som et snit ved Ales stenar i Rübenfeld: Udenfor Ley-linien var der planter, der groede normalt, og indenfor var de gået ud. Ved undersøgelsens afslutning fik jeg en særlig gave af Bo Israelsson. Han viste mig. hvorledes jeg kunne optage jordstrålernes kraft, hvilket jeg hermed vil formidle: I det tætmaskede hartmannsnet kan jeg spørge måleinstrumentet om sted (skæringspunktet, kryds), hvorved jeg kan optage livsenergi fra jorden. Jeg går altså med dette spørgsmål over linien (i højre vinkel imod den). jeg stopper, hvor måleinstrumentet slår ud, og vender mig imod de linier, der løber på tværs. Jeg går derefter videre på dem så længe, at måleinstrumentet atter slår ud. På dette sted (skæringspunkt) er altså mit kraftfelt. På dette kryds placerer jeg en bjergkrystal således, at den ligger skråt hen over begge linier, og jeg stiller mig med spredte ben over begge sten, således at mit rod-chakra er direkte over den. Nu optager jeg kraft fra jorden.

En anden person kan derved måle ekspansionsudviklingen af min aura med måleinstrumentet. På få minutter kan auraen nå et omfang på ca. 10 meter. Det maximale er ca. 20 meter. – Når jeg har for mange kræfter, kan jeg efter samme metode aflade energien. Ethvert menneske har i dette net deres egne punkter. Således lyder anvisninger af Bo Israelsson.

Når jeg nu er et eller andet sted i landskabet eller i mit hus, så ligger der naturligvis ikke de røde striber, som Bo Israelsson har udlagt. For at finde netliniens retning kan jeg derfor (når jeg ikke har noget kompas ved hånden) finde retningen af den første og bedste linie. Jeg kan spørge via måleinstrumentet og derefter finde retningen af linierne i nettet. Nu kan jeg gå videre efter som beskrevet, nemlig 1) den rigtige linie, -2) finde det rigtige punkt på den. (Jeg stiller mig med ansigtet mod øst over den sten, som jeg gerne vil lægge i S-Ø-retningen.

Såfremt kraftpunktet bliver fastslået for en person, der ikke kan bruge måleinstrumentet, kan jeg tage denne person i hånden og finde stedet. Den der vil lære at bruge ønskekvisten, må gå en tur med den og foreberede sig på, at man kan finde de store kraftlinier. På et eller andet tidspunkt, kommer de første udslag med ønskekvisten (hos mig var det i hvert fald sådan).

Det særlige ved denne metode, som optager energien i jorden i et stort omfang, er at den svarer præcis til den filosofi, Som Raum & Zeit repræsenterer. Enhver kan selvstændig praktisere denne metode overalt på jorden, når man vil (her: med de medbragte redskaber som er ønskekvist samt bjergkrystal). De arbejder individuelt, decentralt, gratis og i overensstemmelse med naturen! De viser punktet, hvor man ”tilslutter sig naturens hjulværk”(Raum & Zeit Nr. 79, side 9).

På min forespørgsel hos Bo Israelsson i Sverige erfarede jeg, at han var indforstået med, at jeg fortalte om ham (med billeder) i Raum & Zeit. Til foråret kommer en beretning af hans forskningsgruppe og en international sammenkomst er planlagt. Man er spændt på, hvad der sker her. Han meddelte mig pr. fax sin forklaring til min redegørelse, som jeg hermed giver videre.


 
 


Retur til Artikelindex