Forsigtig konklusion om øget kræftfare hos børn.


Kilde: Claus Djørup, Ingeniøren sep. 1992.

Risikoen for lymfekræft er forøget blandt børn, der udsættes for magnetfelter på 0,1 mikrotesla eller mere, mens der ingen øget risiko er for leukæmi og hjemesvulst. Samlet for de tre kræftformer findes en øget risiko fra 0,4 mikrotesla eller mere, konkluderer Cancerregisteret i en undersøgelse, der er lavet i samarbejde med Danske Elværkers Forening.

Selvom der i vurderingerne er taget højde for usikkerhederne som følge af statistisk variation. er det vigtigt at understrege, at undersøgelsen er baseret på et fåtal af børn, der udsættes for disse typer af magnetfelter, understreger overlæge, dr med Jørgen Olsen fra Kræftens Bekæmpelses cancerregister, i forbindelse med fremlæggelsen af den hasteundersøgelse om kræftrisikoen for børn, som regeringen har bestilt i forbindelse med beslutningen om at udbygge elnettet på Sjælland.

Konklusionen i den danske analyse er. at man - med Jørgen Olsens ord - kan finde støtte til den ide, at der kan være en risiko ved at bo tæt på høj spændingsledningers magnetfelter. Mens den danske undersøgelse konstaterer øget risiko for lymfekræft, konstaterer en lignende svensk undersøgelse øget risiko for leukæmi. I perioden 1968-86 var der over hele landet 1707 tilfælde af de tre kræftformer hos i børn fra nul til og med fjorten ar. som indgår i den danske undersøgelse. Det skønnes, at der bor 4000 børn tæt på danske højspændingsledninger og udsættes for magnetfelter på mindst 0,1 mikrotesla hvoraf de 600 udsættes for mindst 0,4 mikrotesla. Cancerregisteret har taget ledninger med helt ned til 50- 60 kV og ikke blot 220 kV og 400 kV som i. den svenske undersøgelse.

Det danske materiale bygger på færre kræfttilfælde end den svenske undersøgelse, og Jørgen Olsen er stadig skeptisk over for sammenhængen mellem leukæmi og magnetfelter. "På den anden side er det ekstremt vigtigt, at undersøgelsen bliver fremlagt så informativt og ærligt som overhovedet muligt. Alle detaljer skal med, selvom det drejer sig om få tal, så ingen bagefter kan sige, at vi har prøvet at dække over noget eller ikke har fortalt hele sammenhængen eller hvad det nu kan være", siger Jørgen Olsen.

39 leukæmitilfælde
Den svenske undersøgelse af sammenhængen mellem magnetfelter og kræft hos beboere nær 220 kV og 400 kV højspændingsledninger er lavet af "lnstitutet for miljømedicin" på Karolinska lnstitutet og blev offentliggjort i sidste uge. Den konkluderer følgende på baggrund af 142 kræfttilfælde, heraf 39 med leukæmi: "Alt i alt synes resultaterne at give mere støtte til sammenhængen mellem magnetfelter og kræft end det modsatte. Dette er mest udtalt ved børneleukæmi".

Den svenske undersøgelse om kræftfare tæt ved højspændingsledninger er metodemæssigt i orden selvom den bygger på små tal, siger overlæge dr. med. Jørgen Olsen fra Kræftens bekæmpelses caneerregister.

De svenske forskere antager, at den ekstra risiko for alle kræftformer hos børn er nul i områder med en magnetfeltstyrke på under 0,1 mikrotesla. Tættere på højspændingsledninger i området mellem 0,1 og 0,2 mikrotesla er den ekstra risiko for børneleukæmi det dobbelte af det normale. I områder over 0,2 mikrotesla er leukæmirisikoen 2,7 gange større.

Tredoblet risiko
Målt på geografisk afstand er der en mikroskopisk øget risiko ved at bo mellem 50 og 100 meter fra en højspændingsledning. Denne risiko er 10 pct. højere end normalt, men da det drejer sig om i alt seks tilfælde, svarer det til et halvt ekstra tilfælde i forhold til normalrisikoen.

Under 50 meter måler svenskerne risikoen til at være 2,9 gange større, og med 95 pct. sandsynlighed angiver svenskerne, at tiltroen til denne næsten tredoblede risiko ligger i intervallet fra 1,0 til 7,3 mikrotesla. Med andre ord er der mellem nul og seks gange ekstra risiko for børneleukæmi meget tæt ved en høj spændingsledning. De faktiske værdier for hjernesvulster antyder et fald tæt ved højspændingsledninger, men dette er ikke en signifikant konklusion.

 

Retur til Artikelindex