Jordstrålesøgning og intuitiv tankegang.


 
Indføring i Jordbevidsthed
Nancy gik langsomt og tøvende fremad. Øjnene var fæstnet på et par vinkelpinde, som hun holdt i sine udstrakte hænder. Pludselig begyndte pindene at bevæge sig. En frygtsom tvivl stod skrevet i hendes øjne, men pindene fortsatte med at svinge langsomt indad, til de krydsede og gik parallelt med hendes bryst. Hun blev tydeligt overrasket, da hun så ned og opdagede, at hun stod på min afmærkning. Knapt 2 m. nede i jorden under hende lå der et vandrør, der fører vand til hendes hus.
Hun sendte mig et gennemborende, mistroisk blik, som om hun anklagede mig for at have forgjort hende. Jeg lo glad og fik hende til at træde et skridt tilbage for at gentage processen endnu et par gange for at bevise, at pindene bevægede sig på hendes egen formodning. Hendes tvivl affødte en kaskade af spørgsmål for hver gang, hun fik succes.
Derpå bevægede vi os hen ad fortovet til det næste hus i blokken. På et øjeblik havde Nancy fundet dets vandrør. I løbet at en halv time kunne hun også finde kloak- og gasrør samt skelne imellem dem. De lå alle ca. 2 m. under jorden - ude af syne, men ikke ude af sind.
Nancy havde lige modtaget sin første lektion i jordstrålesøgning, en ældgammel, praktisk måde at finde frem til ting, der ligger begravet i jorden. I løbet af fem år har jeg hjulpet hundreder af mennesker til at opdage denne medfødte evne. Det er en oprindelig, naturlig evne, der er indbygget i vort nervesystem. Nitten ud af 20 mennesker kan lære den grundlæggende jordstrålesøgning efter en halv times øvelse. Det er lige så let som at kunne se. Synet opfatter højfrekvente elektromagnetiske bølger af synligt lys. Jordstrålesøgning benytter en lignende evne til at opfatte lavfrekvente energifelter.

Jordstrålesøgning og intuitiv tankegang Biomagnetisme
I 1971 opfandt Brian Josephson en halvleder, der er uhyre følsom overfor magnetfelter. Josephsonforbindelsen førte til opfindelsen af en Superconducting QUantum Interference Detector (SQUID) (et Superkonducerende (ledende) KvanteInterferometer, tror jeg nok, det hedder *)o.a.). Det er et meget følsomt apparat til at måle magnetisme med. Noget af det første, SQUID påviste, var, at der ligger et indviklet og tydeligt magnetfelt rundt om vore hoveder. Opfindelsen af SQUID åbnede døren for videnskaben til en helt ny verden: bioelektromagnetisme.

På samme tidspunkt - i 1971 - indsamlede bakteriologen Richard Blakemore bakterier fra marskerne omkring Cape Cod. Disse bakterier blev lagt i en glasskål. Mikroberne svømmede op mod glasskålens nordside. Han drejede skålen rundt, og bakterierne emigrerede langsomt tilbage mod nord. Ligegyldigt hvor ofte han drejede glasskålen, så vandrede bakterierne tilbage mod nord. Ved at bruge et elektronmikroskop, endnu et nyt videnskabeligt redskab, fandt Blakemore ud af, at disse bakterier indeholder en lille mængde magnetitkrystaller af naturligt magnetisk jernmalm.

I begyndelsen af '70erne påviste Bill Keaton fra Cornell Universitetet, at når duer flyver hjem, navigerer de via deres evne til at sanse jordens magnetfelt. Ingen troede på ham, men det viser sig, at duer har et kompas "indbygget" i hovedet. Lige ved siden af deres venstre hjernehalvdel ligger der en klynge magnetitkrystaller indkapslet i nerver.

I 1987 offentliggjorde geologen Tom Williamson to årtiers undersøgelser af biomagnetisme. Det blev bevist, at bakterier, bier, fisk, delfiner, fugle, gnavere, ål og hvaler alle opfatter magnetfelter og bruger denne sans til at navigere og orientere sig med. I mennesket findes en klynge nerver med magnetitkrystaller i den forreste del af hypofysen, bag ved sibenet. Deres fysiske udformning gør os lige så følsomme som en SQUID. Williamson formodede også, at magnetisk sans kunne spille en rolle ved jordstrålesøgning. I september 1987 skrev Lancet N.B. Eastwood, at opmålere kan skelne mellem den magnetiske nord- og sydpol - både på en stangmagnet og på selve jordkloden.

Men - som en understregning af den mørkere side af biomagnetisme - offentliggjorde Energikommissionen i Staten New York (PASNY) sine undersøgelser gennem 10 år. Disse påviser en fordobling af leukæmi hos børn, der bor i nærheden af højspændingsledninger. Undersøgelsen blev begæret i '70erne i anledning af et kompromis indgået med modstandere af opførelsen af 765 kv højspændingsledninger. Biomagnetisk videnskab, der stadig træder sine børnesko, er ikke i stand til at forklare, hvordan højspændingsledninger fremkalder kræft, men PASNYs undersøgelser er et uigendriveligt videnskabeligt faktum, der beviser forbindelsen.
I dag har man genopdaget jordstrålesøgningen. The American Society of Dowsers (ASD) (den amerikanske opmålerforening), stiftet i Danville, Vermont i 1961, har tusinder af medlemmer i over 70 afdelinger og udsender et nyhedsbrev hvert kvartal. En national konference hvert år i september trækker hundreder af opmålere til, og følges op med regionale møder. Den genopdukken af jordstrålesøgningen i den vestlige kultur kom i rampelyset ved udgivelsen af Chris Birds bog "The Divining Hand"

(Den jordstrålesøgende hånd).
Gør dig selv den tjeneste at lære jordstrålesøgning. Måske får du aldrig brug for at finde vand i jorden, men vestens folk har brug for at komme i forbindelse med deres anden hjernehalvdel - den intuitive halvdel. Jordstrålesøgning kan lære os udnytte begge måder af i vort tankesystem og at kunne skifte imellem dem efter behov. Jordstrålesøgning åbner nye døre til vores opmærksomhed. Det er nemt, praktisk, troværdigt og sjovt. Det er ikke døren, der er vigtig, det er dét, der ligger bag dørtrinnet, der er det virkelige eventyr.

Dr. Aubrey Westlake, engelsk læge og en af pionererne i jordstrålesøgning til medicinsk brug, udtalte i en alder af 91 år:
Genopdagelsen af jordstrålesøgning finder ikke sted ved et tilfælde, men er givet til os af forsynet, for at vi skal kunne klare os igennem den foreliggende svære og farlige proces i menneskets udvikling. Den giver adgang til en superfølsom verden hvorfra vi kan udvide vores opmærksomhed og viden. Den skal opfattes som en særlig, enestående sans, der befinder halvvejs mellem almindelige fysiske sanser, der forstår den materielle verden, og vores fremtidige bedre udviklede sans, der til den tid direkte vil kunne forstå den superfølsomme verden.

Den Indre Sans
Jordstrålesøgning er den bedst kendte måde at lokalisere vand i undergrunden med. Almindeligvis forestiller man sig en mand, der spadserer rundt med sin ønskekvist. Men jordstrålesøgning bruges også af professionelle brøndborere, blikkenslagere, mekanikere, landmålere, udgravere, geologer, ja selv af arkæologer til andre formål. Hvis det lyder utroligt, så tænk på, at vildsvin og bier, som regnes blandt naturens bedste opmålere, altid bygger deres bolig direkte over en vandåre i undergrunden.
Opmålere er enige om, at vand cirkulerer i jordklodens overflade i et sindrigt netværk af kilder, årer, bække og floder. Nye undersøgelser med et magnetometer påviser en sænkning i jordens magnetfelt på stedet, hvor opmålere udpeger et vandførende lag i undergrunden. Den tydelige (men ikke beviste) formodning er, at opmålere har lært at opfatte signaler fra deres indre magnetiske "kompas" - nerveklyngen og magnetitkrystallerne ved toppen af hjernestammen.
Biomagnetisk videnskab er måske en ny ting, men evnen til at opfatte magnetisme er lige så gammel som evolutionen selv. Det kan man godt forstå, fordi vi udvikledes i et magnetisk miljø, ganske som vi gjorde det i vand - og senere i luft. Derfor er det logisk, at organismer har evnen til at opfatte magnetisme. Sædet for magnetitkrystallerne tæt ved hypofysen, der ligger dybt inde i vores hjerne, giver formodning om, at denne magnetiske sans er lige så gammel som selve synet. Det praktiske spørgsmål lyder: hvad skal det gøre godt for? Det videnskabelige spørgsmål er: hvordan virker det? Svaret på begge spørgsmål er: vi ved det ikke rigtigt, men opmålere ser ud til at kunne udnytte denne indre magnetiske sanseevne.

Desværre for videnskaben er jordstrålesøgning langt mere konceret, end man kunne formode. At forkaste jordstrålesøgning som bare en "magnetisk refleks" er det samme som at insistere på, at vores matematiske færdigheder er begrænset til at tælle fra 1 til 100. Øvede opmålere kan nemlig også finde vandets løberetning i årerne. Denne evne til at påvise retning kræver noget mere end en refleks. Sammenlignet med matematik svarer det til at kunne tælle baglæns fra 100 til 1.
Øvede opmålere kan endvidere påvise, hvor dybt det vandførende lag ligger. Dette kræver, at en opmåler både er i besiddelse af en lokaliserings- og beregningsevne. Denne magnetiske refleks kan nemlig lægge sammen, gange og dividere! Der findes også opmålingseksperter, der kan udregne vandmængden, så skriv også måling på listen. Nogle opmålere er endda i stand til at bestemme vandets mineralindhold, så den omtalte refleks kan også udføre kemiske analyser. - Hvordan fandt Nancy mon i øvrigt ud af at skelne mellem vand-, kloak- og gasrør?

Kvindelig Intuition
I gamle dage brugte jordemødrene et pendul til at bestemme barnets køn allerede før fødslen. Pendulet kunne dreje med uret, hvis et var en pige, og mod uret, hvis der var tale om en dreng. Dette eksempel fra undfangelsen og jordemødrenes univers understreger jordstrålesøgningens forbindelse til kvindelige aspekter af bevidstheden. Skønt intuition regnes for at være en kvindelig kunst, findes den både hos mænd og kvinder. Begge køn er i besiddelse af den, men den er mere aktiv hos kvinder. Selve fødslen er en spontan begivenhed, som sker instinktivt. Rationel indblanding "står i vejen" for processen.

Ganske som fødsel, kærlighed, elskov og appetit har jordstrålesøgning sin rod i følelsen snarere end i tanken. Den kommer fra instinktet, mere end den kommer fra hjernen - en intuitiv forudanelse, der, skønt den ikke er rationel, alligevel kan kaldes frem i bevidstheden. I vore dage er intuitionen underkendt i samfundet, der er afhængig af "hjerner", skønt disse spiller puds med vort instinkt. Men menneskeheden har overlevet på følelsen lige så meget, som den har på tanken.
Jordstrålesøgning kræver et modtageligt sind, der ikke forsøger at manipulere sanseopfattelsen, men simpelthen modtager tingene, som de er. Vores rationelle bevidsthed filtrerer og programmerer uafbrudt sanseopfattelserne for at få dem til at passe ind i vort begrebsmæssige atlas og påtvinger vores virkelighedsopfattelse en forudfattet orden i stedet for at vedkende sig fakta, som de er. Den mest almindelige blokering for en vellykket jordstrålesøgning er vore konstante forsøg på at pådutte sanseopfattelsen vore forventninger.

Intuitiv bevidsthed er helt igennem subjektiv, hvorimod rationel tænkning påberåber sig objektivitet. Som i Zen-meditation ligger udfordringen vedrørende jordstrålesøgning i at lukke op for sanseopfattelsen, få den sædvanlige støj fra vore tanker til at stoppe og være stille, så vi kan lytte til den indre stemme. Opmålere mener, at meditation er en effektiv metode til opøvelse af intuition og udførelse af deres kunst.

Jordstrålesøgning er et simpelt instrument til at fremme kommunikationen med din indre sanseopfattelse. Den udvikler et kooperativt samarbejde mellem din rationelle tankegangs ydre opmærksomhed og din intuitive bevidstheds indre fornemmelse. Nøglen til vellykket jordstrålesøgning er at stille utvetydige, klare spørgsmål. Hvis vores rationalitet ikke kan forstå spørgsmålet, hvorledes kan da vores intuition give et meningsfyldt svar?
Jordstrålesøgning trækker altså på et bevidsthedsniveau, der befinder sig under vores indoktrinerede, rationelle tankegang. Dette er den ikke-tænkende opmærksomhed i vore celler, der - skønt den mangler intellekt - ikke desto mindre er i besiddelse af opmærksomhed og bevidsthed. En sådan bevidsthed er vores genetiske arv - en fælles arv, fordelt på alle levende celler, der kan sanse og reagere på universet omkring dem. I "Return of the Bird Tribes" (Fuglestammernes Tilbagekomst) udtrykker Ken Carey det således:

Informationer siver igennem til dig fra den subtile verden af ånd. Din krop véd det, dine sanser opfatter det. Det er op til hver enkelt af os at finde ud af, hvorledes de oversættes og forholder sig til hvert øjeblik hver eneste dag. Processen er ikke kompliceret. At sanse og oversætte gøres ikke med bevidstheden. Det finder spontant sted under tankeniveauet, når bedømmelsen falder væk og tillader opfattelsen bare at eksistere og finde sted uden besvær. Det sker, når din bevidsthed slipper tøjlerne til dens kulturelle tolkninger og stoler på dig, når du oplever den naturlige klarhed, der altid er til stede, når du er det. I dag er denne naturlige proces tilsidesat, fordi man insisterer på at tage beslutninger alene ved hjælp af intellektet.
 

 


Retur til Artikelindex