Efter endeligt at have fundet mine bortkomne notater, vil jeg her give nogle
glimt af dette seminar, som jeg kom 3 timer for sent til. Meget af det som blev
sagt er kendt fra aviserne, så det springer jeg over, og meget gik mig “hus
forbi” pga. manglende teknisk uddannelse. Som repræsentant for “Foreningen for
Eloverfølsomme”, fik jeg en overraskende god modtagelse af mødeledelsen som
mente at det var vigtigt at vi kom i dialog. Ikke nok med at jeg fik tildelt et
par minutter på talerstolen, jeg fik også lov til at lægge mine papirer på
bordet ved indgangen, og som blev revet bort i rasende fart, selv om de var
kopieret i stort antal. Og til overmål slap jeg for at betale de 3500 Nkr. i
deltagerafgift! Flere deltagere udtrykte deres taknemmelighed over min
repræsentation, at jeg sjældent har følt mig så betydningsfuld.
Georg Thommesen, Statens Strålevern i Oslo, sagde: Jeg får gennemsnitlig 6
telefonsamtaler om dagen fra bekymrede mennesker, så lad os blive enige om at
“tone dette noget ned”.
Knut Stabel, Statsnet, sagde at Grong kommune i Trøndelag, er en af de 3
kommuner i Norge som ikke bygger huse nærmere end 150 m. til
højspændingsledninger. (Schweiz har 300 m.). Dette kan de gøre fordi de har
plads nok, sagde han, men i Oslo-området er det netop pladsmangel og mangel på
egnede grunde, som gør at vi ikke kan tage hensyn til dette, vi må tage det i
brug vi har til rådighed, uanset om boliger kommer til at ligge uforsvarlig tæt
på højspændingsledninger!
Denne el-allergi kan vi ikke tage hensyn til, sagde han.
Nils Aril Ringheim fra EFI i Tronhjem, sagde at elektriske felter (ikke
magnetiske) lades op i metal tag, metaltagrender og biler, og må derfor jordes.
Man kan fx. få stød af en løftekran på en bil, eller en cykel som står op ad et
hus, vis huset står nær ved en højspændingsledning. Men træer skærmer mod
elektriske feltet, (men ikke mod magnetiske felter), SÅ FÆLD IKKE TRÆERNE SOM
STÅR TÆT PÅ HUSENE, SAGDE HAN.
Wilhelm Liander, Stokholms Energi, talte om praktiske erfaringer med
afskærmning. Han sagde at både jern, kobber og aluminium kan bruges, men at
jernpladerne må afkøles langsomt efter udvalsningen, da effekten ellers
reduceres. Så i praksis bruger man ikke jern, da kvaliteten er for variabel. Men
er jernet gunstigt, kan 1mm plade give ca. 50% reduktion. Det bedste jern kaldes
for FAKTOR 5. Det der bruges er aluminiumsplader af typen CK 37, tykkelsen er
normalt 5 mm, dem giver ca. 70% reduktion. Samlingerne kan overlappes med 10 cm
- men i længden giver dette korrosion, derfor må samlingerne svejses for at
undgå lækage. Da dette er et vanskeligt arbejde, koster afskærmningen ca. 1000
Skr. pr. kvadratmeter med montering. Dørene ind til et transformator-rum må være
tætte for at undgå lækage. Umeå Apotek havde en transformator i kælderen, gulvet
blev belagt med 4mm aluminiunsplade. Jording af pladen har ingen effekt. Kabler
bliver skærmet ved at blive lagt i 3 mm aluminiumsslisser/bakker, det giver 90%
reduktion på netfrekvens, lavspændte fordelingsledninger som går ind til huset.
Snoede kabler hjælper ikke mod stråling, men holder kablerne tættere sammen.
Grunden til at nedgravede højspændingsledninger stråler mindre end
luftledninger, er at de i jorden kommer tættere sammen og derved udligner
hinanden, ikke fordi jorden ligger over og skærmer. I jorden kan de desuden
skærmes ned aluminiumsslisser/bakker. En anden aluminiumskvalitet er 1.S. eller
2:S. og bliver brugt i mellem 6 og 12 mm, og kan give ca. 80% reduktion på 1.5 m
afstand.
Hvis man skal bruge penge på afskærmning, for at forbedre folks helbred, får man
mere for pengene ved at skærme de lavspændte fordelingsledninger, som går ind
til husene, end at bruge penge på afskærmning af højspændingsledninger, da de
lavspændte generer flere mennesker med depressioner, end de højspændte gør. At
sætte en metergrænse for bebyggelse nær højspændingskilder vil være en
milliardudgift. I Danmark køber elværket belastede huse af dem som er bekymrede,
og sælger husene videre til dem som ikke er bange. I pauserne var
gennemgangsmelodien blandt de alvorlige mænd: Vi kan jo ikke indrette os sådan,
at vi må forandre på det etablerede ledningsnet.
Richard Hagen - Norge.
|
|
