Kritik af slappe krav mod radon.


 
Trods uacceptabelt høje niveauer af radon i 43.000 danske enfamiliehuse er kravene utilstrækkelige

Kilde: Af Birgitte Marfelt, Ingeniøren - nr 21-24 maj 1996

I næsten 43.000 danske enfamiliehuse siver der så store mængder radon op fra jorden, at beboerne er udsat for en reel sundhedsrisiko. Men forsøg, ledet af Risø, viser nu, at det med relativt billige initiativer er muligt at reducere indtrængningen helt ned til en tiendedel.

I alt formodes tre procent af Danmarks enfamiliehuse at være i farezonen. Dvs. at husenes radonniveau ligger over 200 Bq/m3. Værst ser det umiddelbart ud på Bornholm, hvor opsprækket granit giver mulighed for gastransport. Her er der i enkelte huse målt op til 1000 Bq/m3. Men også i huse, der står på kalkgrund, f.eks. omkring Thisted, eller på moræneler, som i blandt andet Ræmsø, er der fundet alarmerende høje radonniveauer på op til 600 Bq/m3. I modsætning til eksempelvis USA, England og Sverige har Danmark ingen grænseværdi eller aktionsniveau for radon. Men Statens Institut for Strålehygiejne, SIS, der rådgiver regeringen i strålingsspørgsmål, anbefaler en grænse på 200 Bq/m3. I et høringssvar til Bygge- og Boligstyrelsens nye bygningsreglement for enfamiliehuse, der kommer til efteråret, har SIS anbefalet at indføre et aktionsniveau for nybyggeri. Det har styrelsen imidlertid sagt nej til.

300 døde om året
I Danmark skønnes 300 lungekræftdødsfald årligt at være forårsaget af radon, der stammer fra nedbrydning af naturligt forekommende uran. Radon siver op fra jorden og fortyndes hurtigt udendørs, men hober sig op indendørs. Radon er en kemisk inaktiv luftart og derfor biologisk set ikke så farlig. Det er derimod dens henfaldsprodukter, de såkaldte radondøtre. De afsættes, ved indånding af radonholdig luft, i lungevævet. Allerede midt i 80'erne publicerede SIS en landsundersøgelse, der klart indicerede forhøjet radonniveauer over hele landet.

- Men beskeden er ikke gået hjem. De initiativer der hidtil er taget for at gøre dels befolkningen, dels de projekterende og udførende, opmærksomme på faren ved radon, har ikke båret frugt. Og der skal så lidt til for at ødelægge et godt design og gøre det utæt nedadtil og dermed åbne mulighed for; at der kan komme radon ind. Derfor er der behov for radikale ændringer i indsatsen, mener institutleder på SIS, Kaare Ulbak. Bygge- og Boligstyrelsen ønsker imidlertid ikke at indføre et aktionsniveau. Her siger civilingeniør Ove Nielsen fra Byggelovskontoret at sådan et aktionsniveau vil medføre alt for mange målinger og overvejelser om, hvorvidt der skal gøres noget særligt i den ene eller anden kommune.
- Vi foretrækker at indbygge et krav i småhusreglementet om, at der skal bygges radonsikkert, dvs. at konstruktionen skal være lufttæt mod undergrunden. Det betyder, at man bruger den vejledning, vi kom med i 1989, om at bygge beton, så den undgår at få sprækker. Det er et meget enkelt, administrativt indgreb, siger Ove Nielsen.

Tæthed duer ikke
Men ifølge programleder Anders Damkjær, der er Risøs projektleder på et af to igangværende radonprojekter vil det ikke være tilstrækkeligt:
- Jeg er ikke sikker på, at det er en god idé at regne med, at man kan dekretere et fuldstændigt tæt betondæk. Det siger byggekyndige, at man slet ikke kan lave. Bedre kan det nok blive, men det er slet ikke sikkert, det vil hjælpe.

 
 


Retur til Artikelindex