Kan tanken helbrede?


Forskerne interesserer sig mere og mere for samspillet mellem psyke og krop. Foreløbige resultater peger på sundhedspsykologisk terapi fremfor traditionel sygdomsbehandling

Den gamle skelnen mellem krop og sjæl gælder ikke længere. I hvert fald ikke, hvis man skal tro de forskere, der har kastet sig over det hidtil upåagtede felt: "Kan tankens kraft virkelig helbrede sygdom?" Flere og flere fagspecialister er i dag enige om, at krop og sjæl arbejder sammen. Både i det raske og i det syge menneske. Men synspunktet er ikke slået igennem i det almindelige sundhedssystem, der stadig behandler sygdomme, som om der var tale om apparatfejl - altså kun noget galt med kroppen.

Mennesker, der er begyndt at interessere sig for emnet, taler ikke mere om et sundhedsvæsen, men et sygdomsvæsen. Meget tyder på, at de har ret. Vores såkaldte sundhedssystem er indrettet til behandling af sygdom og i langt mindre grad til bevarelse og styrkelse af sundheden. Det er, som om sundhed defineres som fravær af sygdom. Man tager en pille, og så er man rask.

Bedre livskvalitet uden medicin?
Allergi er en lidelse, hvor ikke kun biologien spiller en rolle. Også det psykologiske og det sociale spiller aktivt med. Hvis det lykkes at finde metoder til at udnytte netop det psykologiske aspekt i sygdomsbehandling, står man måske med nøglen til bedre livskvalitet. Måske endda helt uden medicin....?

Lektor, cand. psych. Bobby Zacharae ved Århus Universitet er en af de danske forskere, der har kastet sig ud i kampen for at få besvaret de mange spørgsmål, der rejser sig: Kan tanken helbrede? Bliver man syg, hvis man føler tilværelsen håbløs og udsigtsløs? Kan man behandle allergi ved hjælp af hypnose? Han anslår, at de psykosociale faktorer kan spille en aktiv rolle i op til 30-50% af sygdoms- og helbredelsesprocesserne.  - Samfundsmæssigt repræsenterer det et enormt potentiale både økonomisk og menneskeligt, siger han og fortsætter. - Alligevel forskes der stadig overvejende i biomedicinske indgreb. Hvornår kommer der for alvor gang i en kontrolleret, videnskabelig forskning af de bio-psyko-sociale faktorer, der henholdsvis fremmer og hæmmer selvhelbredende processer i den menneskelige organisme?

Selvsuggerering der virker
Bobby Zachariae nøjes ikke med at stille spørgsmålet. Han er selv gået i gang med en lovende forskning i vekselvirkningen mellem vores immunsystem og det psykiske. Han har for nylig demonstreret, at en gruppe personer, der fik indsprøjtet et stof i begge arme, kun reagerede på den ene arm, fordi de under trance var blevet instrueret i at "bilde sig selv ind", at deres immunforsvar i den anden arm faktisk ikke virkede. Det er populært sagt konklusionen i undersøgelsen. Nogle frivillige forsøgspersoner blev delt i to hold.

  • Hold A bestod af personer, der havde vist sig meget modtagelige for hypnose.

  • Hold B var en kontrolgruppe.

Forsøgspersonerne på begge hold fik i hver arm en indsprøjtning med tuberkulose, der med garanti ville give en allergisk reaktion, fordi samtlige forsøgspersoner var vaccineret og havde opbygget et forsvar mod tuberkulose, fortæller Bobby Zachariae. Hold A blev umiddelbart efter injektionen bragt i trance, og under denne trance blev de instrueret i at lade deres immunforsvar "træne" med det uskadelige stof. De skulle forestille sig, hvordan de hvide blodlegemer i den ene arm nærmest kastede sig over de fremmede stoffer for at slippe af med dem. Med hensyn til den anden arm blev personerne blot instrueret i at forestille sig, at de hvide blodlegemer reagerede ganske svagt. Trancen blev hævet, og de fik et bånd med hjem, som de af og til skulle lytte til. Metoden har fået navnet "visualisering"; et ord, der fortæller, hvad det drejer sig om: Nemlig at forsøgspersonen skal forestille sig et eller andet, i dette tilfælde at de hvide blodlegemer ville reagere forskelligt i hver arm. Efter 72 timer var den en meget klar og tydelig forskel. Det er rent faktisk lykkedes forsøgspersonerne på hold A at hæmme immunreaktionen i den arm, hvor de har skullet forestille sig, de hvide blodlegemer kun reagerede svagt. Man kan altså påvirke reaktionen gennem visualisering i hypnose, Lyder Bobby Zachariaes konklusion.

Ældgammel erkendelse
Det er ikke svært af forestille sig de mere langsigtede konsekvenser af denne første indsigt i samspillet mellem krop og psyke. I virkeligheden er der tale om en ældgammel erkendelse, som nu er blevet genstand for seriøs, videnskabelig forskning.

Hvordan har den videnskabelige verdens reaktion været?
Den har været positiv. Problemet ligger først og fremmest i de mange udokumenterede påstand, man kan støde på. Hvis man med brug af videnskabelige metoder kan dokumentere nogle sammenhænge, er erfaringen, at reaktionerne er positive.

Kan alle allergikere suggerere sig selv til ikke at reagere på f.eks. bynke eller græs?
Vi har endnu ikke tilstrækkelig resultater, men jeg vil tro, at mange ved hjælp af psykologiske teknikker vil kunne påvirke graden af reaktion - også mod de allergener, man kan støde på i det daglige.

Forbløffende astma-undersøgelser
Visualisering er en kommunikationsstrategi, der bygger på patientens bevidste medvirken i behandlingsprocessen. "Skal man have patienten til at ændre adfærd, er det ikke tilstrækkeligt, at patienten ser en fordel ved en adfærdsændring - det er tillige en betingelse, at patienten også har den fornødne tillid til at kunne gennemføre adfærdsændringen". Sådan lyder et citat i Banduras bog "Social Learning". Med dette citat i ryggen har praktiserende læge Jørgen Lund i Herning gennemført en undersøgelse, han har kaldt "Astma Management - Uddannelse af astmapatienter". Den lidt støvede, videnskabelige titel giver slet ikke antydninger af de epokegørende resultater, undersøgelsen når frem til.

Der var tydelige og signifikante forskelle mellem kontrolgruppen (som blev behandlet efter gængse principper med selvmåling af lungefunktion, selv-styring af den medicinske behandling bl.a. ud fra disse målinger etc.) og så den gruppe astmapatienter, der foruden at få den samme behandling også gik til terapi og samtale, en metode vi har givet betegnelsen "psykologisk intervention", siger Jørgen Lund. Resultaterne er fremlagt i Dansk Selskab for Allergologi, i Dansk Selskab for Almen Medicin, i European Society og for nylig på Wonca-kongressen for familielæger i Hong Kong. Studiet er gennemført af otte praktiserende læger i Ringkøbing Amt, og de psykoterapeutiske behandlinger er varetaget af Hanne Lund.

Tallene taler klart
Behandlingsgruppen havde efter et år reduceret deres forbrug af spray fra 8-12 gange om dagen til tre gange om ugen, mens kontrolgruppen brugte næsten lige så meget medicin, som før forsøget startede. Også lungekapaciteten blev forbedret markant for behandlingsgruppen i forhold til kontrolgruppen. Peak-Flow-Index, som er et mål for stabiliteten i lungefunktionen, steg beskedent for sidstnævnte kontrolgruppe fra 2,99 til 4,65, mens det i behandlingsgruppen voksede fra 2,58 til hele 8,9. Det svarer til, at lungefunktionen døgnet igennem varierede højst ca. 10 procent.

Meget kort fortalt handler terapien - den psykologiske intervention - om at komme til bunds i den psykologiske side af astmaen og finde årsagerne til stress og negative følelser, der uden for al tvivl har indflydelse på astma og som påvirker immunforsvaret. Metoden bygger på NLP (neuro lingvistisk programmering), som i dag anvendes professionelt inden for mange grene af sundheds- og socialsektoren og i det private erhvervsliv. Ofte skal man helt tilbage til oplevelser i barndommen for at finde årsagerne til de negative følelser. Samtalemetoden går derfor ud på at søge tilbage og sammen med patienten at få sat ord på disse følelser og begivenheder og dermed få løst op for problemet. Når der er uoverensstemmelser mellem det, du rent faktisk går og gør, og det, du inderst inde vil, så opstår sygdom som kroppens reaktion på, at livskvaliteten er i krise, siger Jørgen Lund. - Kroppen tænker på sin egen måde - man "tænker" altså også med kroppen. Vi kalder det Bodymind.

Overførsel af angst.
kan man nu ud fra et sådant studie sige, at alle astmatikere kan blive helbredt - eller i det mindste opnå samme reduktion i medicinforbruget? Hertil svarer Jørgen Lund: Nej, tingene er ikke så enkle, desværre. Ikke alle mennesker har en parathed til at skabe en forandring fra det kendte - det kan måske rokke ved ens egen opfattelse af sin identitet: "Hvem er jeg med min astma - hvem vil jeg være uden min astma?". Men de patienter, vi behandlede i vores undersøgelse, var ikke på forhånd motiverede for en psykologisk behandling. De blev simpelthen indlemmet i projektet, efterhånden som de mødte op hos deres egen læge i en bestemt periode. Trods denne manglende motivation opnåede vi disse bemærkelsesværdige resultater.

Det er et kendt fænomen, at forældre til astmabørn kan være tilbøjelige til at overføre deres egen angst på børnene? Hvem skal da i terapi - børnene eller forældrene? Spørgsmålet drejer sig ikke blot om angst. Alle forældre har et meget stort ønske: at gøre det allerbedste for deres børn. Men børn er fintmærkende. De opfanger signaler, som forældrene ikke engang selv er klar over, at de udsender og børnene reagerer på disse signaler. Men det er klart, at hvis nogen skal i "terapi" er det forældrene. Der er mellem forældre og børn en betingelsesløs kærlighed, som vi skal værne om og dyrke - selv i situationer, hvor angst, uro, usikkerhed, skyldfølelse og sorg fylder mange dage og nætter.

Stor interesse for forskning
Det er naturligt at spørge Jørgen Lund om, hvordan den videnskabelige verden har reageret på de bemærkelsesværdige resultater, og hvor han tror, denne forskningsgren bevæger sig hen de næste 3-5 år. Ingen har angrebet metoden, og mange klapper i hænderne. Læger er opdraget naturvidenskabeligt til konstant tvivl - det har filosoffen Descartes lært os. Vores konkrete integrerede medicinsk/psykologiske behandlingsmetode drejer sig ikke kun om sygdom/ikke sygdom, men om langt bredere begreber, nemlig sundhed/usundhed. Og dette indgår ikke i lægeuddannelsen. At dygtiggøre sig i disse meget væsentlige begreber er noget, vi må lære i årenes løb alt efter evner og interesser.

Med hensyn til den forskningsmæssige interesse for denne bredere opfattelse af sygdom/sundhed er den meget stor, især i udlandet. Jeg mener, vi har fat i noget væsentligt - noget, der først og fremmest bygger på patientens egen opfattelse af basale begreber som sundhed og sygdom, af kunsten at tage vare på eget liv og af ens egen rolle som sund eller syg. udviklingen inden for dette felt vil skride frem i takt med patienternes krav til lægerne. Der er tale om noget helt nyt, som vil blive integreret i vort behandlingssystem, men hvor hurtigt dette sker, afhænger mere af patienterne end af lægerne!

 

Retur til Artikelindex