Jordstråling skader helbredet.


 

Mange mennesker får ganske langsomt, uden at være opmærksom på det, nedbrudt deres immunforsvar ved at sove på farlig jordstråling år efter år i en seng, som står på samme udsatte sted.

Hele vor klode afgiver en stråling, som ligger i to usynlige “krydsgitre” i jorden. Det ene krydsgitter kaldes Hartmann gitter. Disse linier eller årer går syd-nord og øst-vest. Diagonalt (på skrå) af dette går et Curry-gitter på samme måde. Gitrene er opkaldt efter de videnskabsmænd, som opdagede dem.

Afstanden mellem de parallelle linier/stråleårer i disse gitre kan variere meget fra egn til egn - helt fra under en halv meter til flere meter. Farlig jordstråling er også betydelig fra vandårer og i nogen grad fra gamle forskydninger/ jordforkastninger i terrænet.

Jordstråling trænger igennem alt. Opmåler man åresystemet nede i stueetagen, er det det samme på eksempelvis 30. etage. Enkelte stråleopmålere måler kun efter vandårer - det er helt galt, da farlig stråling fra de to gitre er langt det dominerende. En sådan opmåler kan fritage et helt hus for stråling på trods af, at det er hårdt ramt af de to gittersystemer og beboernes helbred bliver hurtigt nedbrudt - jeg har selv været ude for dette.

Man siger, at ca. en tredjedel af alle personer kan måle jordstråling (med et par bøjede stålpinde eller pendul), blot de får oplyst fremgangsmåden. En anden tredjedel kan lære det, hvis de øver sig. Den sidste tredjedel vil aldrig kunne lære det, da de mangler koncentrationsevnen - de kan ikke udelukke alt andet fra deres tanker.

Overalt hvor de to gitre krydser sig selv - eller hinanden - er det usundt at sove fast. Hvis gitrene desuden krydses af vandårer (er de værste), er det helt galt. Når en person sover fast på jordstråling, generes blodomløbet hver nat - år efter år. Blodårerne trækker sig lidt sammen under de mange timer i sengen, og om dagen åbner de sig så igen. Men med tiden åbner blodårerne sig mindre og mindre. I den del af legemet, som er påvirket af stråling, bliver legemets immunforsvar langsomt nedbrudt, så diverse sygdomme kan udvikle sig, alt efter hvad den enkelte person er disponeret for. Eksempelvis gigt, kolde ben, hovedpine om morgenen, en arm eller et ben som ikke fungerer normalt, kræft m.m.

Vi mennesker er ikke lige stærke i vort immunforsvar og derfor heller ikke lige modtagelige for påvirkningen af de farlige jordstråler. Grundene til forskellen i vor modtagelighed er sikker mange. De kan eksempelvis være arvelige - påvirkning af diverse stoffer på jobbet - en forkert kost - en negativ livsholdning - depression - stres m.m. Forskellen viser sig også ved, at nogle får gigt - andre får kræft - og atter andre får blodpropper, forhøjet blodtryk eller dårlige nerver.

Jeg kender til to andre personer, som har opmålt rigtig mange steder, hvor folk har sovet en del år, og som enten er døde af kræft eller har fået konstateret kræft. Hvert eneste sted var der farlig jordstråling - det er tankevækkende - hvert eneste sted. Det tyder altså på, at én af (jeg skriver: ”én af”) de ting som skal til for at få kræft, er jordstråling. Kræft er højest tænkeligt et sammenspil af forskellige ting, men åbenbart skal den ene ting være jordstråling.

Derfor en kraftig henstilling til dem, som har fået konstateret kræft - sov aldrig mere på det sted hvor i har sovet fast de senere år, før sygdommen blev konstateret, og lad ikke andre sove der vedvarende Jeg ville ønske, at alle sygehuse blot ville give denne henstilling til alle kræftpatienter, når de bliver udskrevet, men så langt er vi desværre ikke kommet med forståelsen.

I Danmark bliver flere og flere opmærksomme på, at længere tids påvirkning af jordstråler er skadelig for helbredet. Endog visse læger er blevet overbevist af resultaterne. Derfor er det også meget beklageligt, at respektive myndigheder endnu ikke har villet foretage kontrollerede forsøg, så fakta kan blive accepteret.

Lidt om hvem jeg er. Jeg er en sund og rask pensionist på 68 år. I 1984 døde min hustru 54 år gammel af kræft kun 1½ år efter, at et modermærke under den ene fod begyndte at væske. Hun blev opereret to gange, og når hun kom hjem, sov hun i sin sædvanlige seng - vi anede dengang ikke noget om farlig jordstråling. Jeg skriver dette for at oplyse så mange som muligt om jordstråling, så de ikke bliver fanget i samme fælde, som min hustru blev. Måske kunne hun være reddet, hvis hun straks var blevet befriet for strålingen? Seks dage efter hendes død læste jeg tilfældigt om dr. Pohl i Tyskland, som allerede i 1929 havde bevist sammenhængen mellem kræft og jordstråling. At tænke sig - det er blevet fortiet og holdt nede i alle disse mange år - hvorfor ikke efterkontrollere det? Nej, nej, det er pjat, siger de respektive myndigheder. Tænk på hvor megen lidelse, død og sorg denne fortielse har forvoldt os mennesker gennem alle disse år. Jeg blev faktisk direkte vred, da jeg havde læst om dr. Pohl - kunne det virkeligt være rigtigt?

Der måtte gøres noget, så jeg gik straks i gang med at lede efter personer, som vidste noget om farlig jordstråling. Der var ikke mange dengang, men jeg fik enkelte kontakter. I juni 1985 fik jeg opmålt mit hus, og det viste sig, at min hustru havde sover (kun i fem år) på det værste sted i huset. Siden dengang har jeg beskæftiget mig meget med jordstråling og fundet ud af en del. På efterløn, og nu som pensionist, har det været min hobby at hjælpe folk. Hvor er det skønt at se og høre, hvordan det hjælper dem, når de bliver befriet for strålingen. Det kunne jeg tale længe om.

Vi mennesker har lov at tænke og handle selvstændigt. Har man mistanke om, at man sover på farlig stråling, bør man først og fremmest flytte sin seng, så den ikke står på samme udsatte sted. To samboende personer, hvor den ene sover dårligt/eller har problemer med helbredet, kan forsøgsvis blot bytte seng i ca. en måned. Hvis det er helt galt, vil den raske person gerne hurtigt tilbage i sin egen seng. Generelt er der store chancer for, at strålingen ikke er lige så slem i en anden seng/ en sengs nye plads. Det ville i hvert fald være mærkeligt, om strålerne rammer samme sted på legemet.

Diverse anordninger er solgt og opsat for at hindre stråling i boliger - dog med større eller mindre held. Vand kan ikke tilintetgøres, det bliver heldigvis her på kloden. Jeg er overbevist om, at jordstråling heller ikke kan tilintetgøres. Den kan ikke nedbrydes men udjævnes - eller endnu bedre - ledes udenom boligen ved opsætning af en EFFEKT så man undgår skadelig stråling hele døgnet.

 
 


Retur til Artikelindex