|
Kilde: Claus Djørup, Ingeniøren sep. 1992.
Risikoen for lymfekræft er forøget blandt børn, der udsættes for
magnetfelter på 0,1 mikrotesla eller mere, mens der ingen øget risiko er for
leukæmi og hjemesvulst. Samlet for de tre kræftformer findes en øget risiko fra
0,4 mikrotesla eller mere, konkluderer Cancerregisteret i en undersøgelse, der
er lavet i samarbejde med Danske Elværkers Forening.
Selvom der i vurderingerne er taget højde for usikkerhederne som
følge af statistisk variation. er det vigtigt at understrege, at undersøgelsen
er baseret på et fåtal af børn, der udsættes for disse typer af magnetfelter,
understreger overlæge, dr med Jørgen Olsen fra Kræftens Bekæmpelses
cancerregister, i forbindelse med fremlæggelsen af den hasteundersøgelse om
kræftrisikoen for børn, som regeringen har bestilt i forbindelse med
beslutningen om at udbygge elnettet på Sjælland.
Konklusionen i den danske analyse er. at man - med Jørgen Olsens
ord - kan finde støtte til den ide, at der kan være en risiko ved at bo tæt på
høj spændingsledningers magnetfelter. Mens den danske undersøgelse konstaterer
øget risiko for lymfekræft, konstaterer en lignende svensk undersøgelse øget
risiko for leukæmi. I perioden 1968-86 var der over hele landet 1707 tilfælde af
de tre kræftformer hos i børn fra nul til og med fjorten ar. som indgår i den
danske undersøgelse. Det skønnes, at der bor 4000 børn tæt på danske
højspændingsledninger og udsættes for magnetfelter på mindst 0,1 mikrotesla
hvoraf de 600 udsættes for mindst 0,4 mikrotesla. Cancerregisteret har taget
ledninger med helt ned til 50- 60 kV og ikke blot 220 kV og 400 kV som i. den
svenske undersøgelse.
Det danske materiale bygger på færre kræfttilfælde end den
svenske undersøgelse, og Jørgen Olsen er stadig skeptisk over for sammenhængen
mellem leukæmi og magnetfelter. "På den anden side er det ekstremt vigtigt, at
undersøgelsen bliver fremlagt så informativt og ærligt som overhovedet muligt.
Alle detaljer skal med, selvom det drejer sig om få tal, så ingen bagefter kan
sige, at vi har prøvet at dække over noget eller ikke har fortalt hele
sammenhængen eller hvad det nu kan være", siger Jørgen Olsen.
39 leukæmitilfælde
Den svenske undersøgelse af sammenhængen mellem magnetfelter og kræft hos
beboere nær 220 kV og 400 kV højspændingsledninger er lavet af "lnstitutet for
miljømedicin" på Karolinska lnstitutet og blev offentliggjort i sidste uge. Den
konkluderer følgende på baggrund af 142 kræfttilfælde, heraf 39 med leukæmi:
"Alt i alt synes resultaterne at give mere støtte til sammenhængen mellem
magnetfelter og kræft end det modsatte. Dette er mest udtalt ved børneleukæmi".
Den svenske undersøgelse om kræftfare tæt ved
højspændingsledninger er metodemæssigt i orden selvom den bygger på små tal,
siger overlæge dr. med. Jørgen Olsen fra Kræftens bekæmpelses caneerregister.
De svenske forskere antager, at den ekstra risiko for alle
kræftformer hos børn er nul i områder med en magnetfeltstyrke på under 0,1
mikrotesla. Tættere på højspændingsledninger i området mellem 0,1 og 0,2
mikrotesla er den ekstra risiko for børneleukæmi det dobbelte af det normale. I
områder over 0,2 mikrotesla er leukæmirisikoen 2,7 gange større.
Tredoblet risiko
Målt på geografisk afstand er der en mikroskopisk øget risiko ved at bo mellem
50 og 100 meter fra en højspændingsledning. Denne risiko er 10 pct. højere end
normalt, men da det drejer sig om i alt seks tilfælde, svarer det til et halvt
ekstra tilfælde i forhold til normalrisikoen.
Under 50 meter måler svenskerne risikoen til at være 2,9 gange
større, og med 95 pct. sandsynlighed angiver svenskerne, at tiltroen til denne
næsten tredoblede risiko ligger i intervallet fra 1,0 til 7,3 mikrotesla. Med
andre ord er der mellem nul og seks gange ekstra risiko for børneleukæmi meget
tæt ved en høj spændingsledning. De faktiske værdier for hjernesvulster antyder
et fald tæt ved højspændingsledninger, men dette er ikke en signifikant
konklusion.
|